BAG FACADEN

---

---

Lokalplaner, lokalplaner og lokalplaner. Vi hører det hele tiden, men hvad er en lokalplan?

---

LOKALPLANEN SPILLEDE OGSÅ EN ROLLE I BYGNINGEN AF HJØRNET PÅ VESTERBRO TORV. HER UNDER KAN DU LÆSE MERE OM, HVORDAN DET HELE BLEV TIL

Da hjørnet på Vesterbro Torv blev guldbelagt

I marts 2021 står Tækker House færdigt efter knapt tre års byggeri. Etageejendommen på hjørnet er blevet et stykke unik arkitektur med et strejf af Spanien i midten af Aarhus. 

Af Frederikke Borg Højfeldt

Det var længe undervejs. Faktisk meget længere end de tre år det tog at bygge det. Tækker House eller også bare Guldhuset, som det kaldes i folkemunde. Allerede i 2006 køber Tækker Vestergården, og dermed også bygningen beliggende på hjørnet af Vesterbro Torv med adressen Vester Allé 26. 

Tilbage i 2006 svirrer tankerne og ideerne allerede omkring, hvordan man kan bygge en ny hjørnebygning. Der er dog et problem, der spænder ben for drømmene – lokalplanen. 

”Da vi går i gang med at designe hjørnet, står vi med en lokalplan, der dikterer rammerne for, hvad man kan bygge, og vi synes, at den er en smule forældet,” fortæller Peter Boe, tegnestuechef ved Tækker 

Selvom om lokalplanen både dikterer højde og drøjde for kommende byggerier, kan Tækker ikke lade være med at ville udfordre rammerne. Over en periode på godt og vel halvandet år forsøger Tækker sig med forskellige designs og skitser. Men det er først da de rækker ud til arkitekten Julian De Smedt, der for alvor kommer skub i sagerne, fortæller Peter Boe,

”Vi kontakter Julian De Smedt, som vi kender fra dengang, vi udviklede Isbjerget, og spørger ham, om han vil prøve og give sit bud på, hvordan man kan lave et fedt projekt på det hjørne.”

Guld og bløde buer 

Julian De smedt, indehaver af JDS Architects, bliver manden bag Tækker House’ udseende. Den nu 45-årige belgiske arkitekt har tidligere arbejdet sammen med Bjarke Ingels og står bag flere af bygningerne på Aarhus Ø. 

I designet af bygningen tænker han sammenhængen mellem to røde murstens naboer ind. 

”Den gyldne facade har en varm, kobberfarvet undertone, som spiller sammen med nabobygningernes røde mursten. Det understøtter den overordnede idé om at forbinde Guldhuset til de omkringliggende byggerier og skabe samhørighed, men uden at gengive deres stil. For bygningen er samtidig designet til at differentiere sig og bibringe sin egen karakteristiske stil til området,” har Julian De Smedt tidligere fortalt til Aarhus Stiftstidende om tankerne bag designet. 

Buerne, der skal danne ramme om boligernes altaner, er inspireret af den catalanske arkitekt Antoni Gaudí, der er kendt for sine særegnede bygninger i catalansk modernistisk stil. 

Bygningen tegnes i otte plan med 32 boliger og tagterrasse på toppen. Og med sin guldfacade og bløde buer formår arkitekten at skabe en bygning ikke lignende set før i byen.

Tækker præsenteres for en skitse, der stort set er identisk med den bygning, der står færdig i dag. De forelsker sig hovedkulds i både bygningen, men også ideen om at bygge noget, der er så markant anderledes end noget, man før har set i Aarhus.

Dansen med kommunen 

Hverken lokalplaner eller politikere lader sig smigere af forelskelser fra bygherrer. Derfor må Tækker anmode kommunen om at bygge højere end lokalplanen ellers tillader, hvis de vil i mål med byggeriet. 

Politiker og medlem af Miljø- og Teknikudvalget ved Aarhus kommune Steen Bording husker tydeligt debatten om guldhuset. 

”Det var vores stadsarkitekt, der overbeviste os om, at det var vigtigt at lave lige nøjagtigt det byggeri. Bygingen stikker meget ud, men en gang imellem skal man lave noget, der siger ’chok’,” fortæller han. 

Det er den tidligere stadsarkitekt for Aarhus kommune Stephen Willacy, der taler varmt om projektet, og med kun en stemme imod sig får Tækker dispensationen til at bygge Tækker House. 

Peter Boe tænker, at dispensationen gik i gennem på grund af flere ting, men ikke mindst stadsarkitektens velvilje for projektet. 

”Jeg tror, at det var en kombination af flere ting, der gav os lov til at udfordre rammerne lidt. Man vurderede at den bygning havde noget akitektonisk, som ikke ret mange andre havde eller har. Og man kunne se, at projektet leverede et seriøst bud på, hvordan man kan bygge et hjørne mod et trafikeret sted,” fortæller han

Ambitiøs arkitektur 

I 2021 står Guldhuset så endeligt færdigt. Det er dog ikke alle de forbipasserende borgere, der kaster lange blikke efter bygningen. 

Tækker ved godt, at de har bygget noget, der kan dele vandende. Men det må det gerne, og vi må godt diskutere arkitekturen. Det, der har været det vigtigste, var kvaliteten, og at projektet ville noget ambitiøst, mener Peter Boe, 

”Når man laver det, som vi laver og er med til at udvikle byen, så skylder man også at levere noget, der er seriøst. Måske deler det vandende akitektonisk, men man kan ikke sige, at det ikke er ambitiøst, anderledes og af god kvalitet.” 

15 år skulle det altså tage, før Aarhus blev en bygning iklædt ædelt metal og med spanske buer rigere. 

---

På Aarhus Ø ligger et bygningsværk, hvor akitekterne tog alt det bedste fra byen, og kom det ind i en bygning. Det kan du læse om i artiklen under 

AARhus: en hyldest til byen 

Med første parket til vandet ligger AARhus, der blot er et af de mange iøjnefaldende bygningsværker, der indenfor de seneste år er skudt op i den nye bydel Aarhus Ø.

Af Anne Frøkjær Dreier

Engang var Aarhus Ø et lukket område kun bestående af containere og rå asfalt. Men sådan er det ikke længere. Når blomster og blade begynder at springe ud, og solen titter frem, vender folket i Aarhus snuden mod Aarhus Ø, hvor nye, høje og unikke bygninger skyder frem, og Havnebadet fungerer som samlingspunkt.

En af de høje bygninger, der især fanger folkets øje på øen, er AARhus. Et projekt udviklet og bygget over 6 år af BIG – Bjarne Ingels Group, Gehl Architects og ejendomsudvikler Rune Kilden i samarbejde med Aarhus Kommune. Om processen, der lå op til udviklingen af AARhus, forklarer Rune Kilden,

”Kommunen lavede en konkurrence, da de skulle sælge jord på Aarhus Ø. Vi vandt udbuddet og det første, der skete efter det, var, at vi sammen med kommunen lagde en plan for øen. Dernæst lavede vi en udviklingsplan. Det tager tid at lave byudvikling, så det tog nok to år at planlægge det hele. Vi skulle sammen med arkitekterne finde ud af, hvor veje og bygninger skulle ligge, samt hvordan de skulle se ud. Herefter blev AARhus en del af processen.”

Dog er det omvendt procedure, at AARhus blev designet efter kommunens konkurrence. Den normale proces foregår ved, at man vinder konkurrencen på baggrund af det design, man kommer med. Her opstod i stedet et samarbejde med kommunen.

Tankerne bag

Visionen for byggeriet var at skabe et såkaldt ikon-byggeri, som kan ses fra vandet og byen. Derudover udtaler Finn Nørkjær, partner, arkitekt og Detailed Design Director hos BIG CPH til Byggeri+Arkitektur i august 2019, at det skulle være et ærligt hus uden malede overflader. Materialerne, der blev valgt, var træ, glas og beton i dets oprindelige form for at bibeholde havnens rå udtryk. Man byggede de store altaner for at skabe optimale udsigts- og solforhold for beboerne og en klassisk karréebebyggelse for at gøre plads til et gårdrum i midten. Ideen bag hver enkelt detalje er nøje gennemtænkt i balance med kommunens krav til kvadratmeter i projektet.

Derudover tænkte man Ø-gadernes byhuse, Frederiksbjergs karréer, byens tårne og de små hyggelige gader i Latinerkvarteret ind i projektets DNA. Hvilket også er en af grundene til, at projektet fik navnet AARhus. Rune Kilden forklarer yderligere om navnets tilblivelse, 

”Navnet er også på flere måder et ordspil. Bygningen er formet, så de to spidser ligner to A’er, der nærmest står overfor hinanden. Derudover er AAR også Aarhus’ internationale kode, altså skal du med fly til Aarhus, så skal du til AAR.”

Visionen for Aarhus Ø

Ideen med AARhus, de omkringliggende bådhuse, teateret, restauranterne og andet, der skyder frem på øen, er at lade byen komme ned til vandet. Man vil skabe byliv derude, så øen kan tiltrække ikke blot hele Aarhus, men også hele Østjylland. I udviklingsplanen juni 2020 for Indre Aarhus Ø, siger rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V),

”Det er (…) med denne plan, at vi nu skal få den historiske by og den nye ø til at hænge sammen. Jeg ønsker, at Aarhus skal være en by, som beriger os og gør os klogere. En by, som er rar at bo i, arbejde i, drive virksomhed i og besøge. Udviklingsplanen skal derfor ikke kun bruges til at skabe byggemuligheder. Den skal være med til at skabe et aktivt liv i området – med den forskellighed af funktioner, der kan gøre området interessant.”

HVORDAN SKAL BYEN UDVILKE SIG VIDERE HERFRA? DET KAN DU LÆSE OM I DENNE ARTIKEL

Steen Bording Andersen: Man bygger til den tid, man bor i

Hvis byen skal blive ved med at kunne rumme den enlige mor, den nye medarbejder og den udeboende studerende, så er det, ifølge Steen Bording Andersen, byrådsmedlem i Aarhus Kommune, vigtigt, at byen følger med. 

Af Anne Frøkjær Dreier 

”Vi har en vækst på 4-5 tusinde hvert eneste år. Byen skal være i stand til at opsuge den vækst, for hvis vi holdt op med at bygge noget som helst, så ville boligpriserne gå fuldstændigt amok, og så ville der ikke være et menneske med en normal indkomst, der ville kunne bo indenfor Ringvejen,” udtaler Steen Bording Andersen, der mener, at det er uundgåeligt, at Aarhus er nødt til at bygge tættere, nyere og højere.

Men det er ikke kun boligpriserne, der ville bekymre Steen, hvis man skulle bremse udviklingen af nybyg i Aarhus, da eksempelvis højhuse yder flere forskellige formål. For udover at være almene lejligheder, der skal opsuge den årlige befolkningstilvækst, så fungerer nogle højhuse som hoteller, der huser turister. Mens andre fungerer som kontorer for forskellige erhverv. Hvis erhvervene ikke længere kunne holde til i Aarhus, så ville der være færre vækstvirksomheder, færre arbejdspladser og dermed færre gode skatteborgere. Ligeledes hvis der ingen hoteller var, så ville man miste en hel del turisme.

Einar Rud Pedersen, der er næstformand i Foreningen for Bykultur, har en klar holdning til det nybyg, der skyder frem i Aarhus, og siger,

”Steen har ret i, at byen vokser, og vi skal vokse, men hvorfor skal der bygges højhuse nede i den gamle, historiske bykerne – og hvorfor kontorer? Kan man ikke flytte kontorerne ud i nærheden af motorvejen i stedet?”

Einar mener også, at meget af det nybyg, der i dag vinder frem, stikker ud i stedet for at spille sammen med det omkringliggende, hvilket han ærgrer sig over, og fortæller,

”Når vi bygger nyt, skal vi gøre det med endnu mere omtanke. Vi skal sikre os, at det nye og det gamle spiller sammen – på det punkt synes vi, Aarhus er rigtig dårlig. Aarhus må jo gerne udvikle sig, men vi synes ikke, at nytænkning er at bygge et hus på 150 meters højde nede ved havnen, som kaster skygger over hele midtbyen.”

Ifølge Steen er der dog mange grundige overvejelser, når man udvælger de områder, hvor væksten kan ligge, da man i byrådet heller ikke er interesseret i at gå ind og rokke ved byens DNA, dog er man samtidig nødt til at bygge til den tid, man bor i.

---